Franske fornemmelser med LIE GOURMET

Delikatesser til hverdagslivet er essensen af LIE GOURMET. Det danske brand serverer sanselige madoplevelser på glas og flasker i smukt design og kan i 2019 fejre 5-års jubilæum. Produkterne imødekommer vores søgen efter kvalitet og autenticitet i måltidet og samværet omkring bordet.

For mange år siden tabte grundlæggeren, Caroline Lie Korsgaard sit hjerte til Frankrig. Til de gode råvarer, til gastronomien i hverdagen, til la vie française. I dag er hendes passion og sans for velsmag og æstetik omdrejningspunktet i det danske brand LIE GOURMET, hvor inspirationen til de udsøgte delikatesser i høj grad kommer fra det franske køkken, som det udfolder sig i hjemmene.
 
LIE GOURMET gør det nemt at forkæle sanserne alle ugens dage. Hvert eneste produkt er fyldt til randen med kærlighed og velsmag. Til gengæld er de uden fine fornemmelser, tilsætningsstoffer og med minimal konservering, ligesom der bliver flere og flere delikatesser uden gluten og laktose for at imødekomme den store efterspørgsel på netop den type produkter. LIE GOURMET stræber kontinuerligt efter at være på forkant med tendenserne inden for fødevarer, og kombinationen af udsøgt kvalitet, originale opskrifter med et tvist og et smukt og stilfuldt ydre har vist sig at appellere til mange.
 
Siden grundlæggelsen i 2014 er det danske gourmetbrand ekspanderet til hele Norden og flere europæiske lande, og flere markeder er i sigte. Sortimentet frister i dag med mere end 100 forskellige varer, der fås i specialbutikker, livsstilsbutikker og food shops, og LIE GOURMET arbejder målrettet med at forkæle kunderne med flere nye lækkerier og øjeblikke af hverdagslykke.
 
 
Caroline Lie Korsgaard
Grundlægger/ejer
 
  
LIE GOURMET ApS | CVR: 36705647 | KLAPSKOVVEJ 15, DK-8382 HINNERUP  | Tlf.: +45 2299 7730